Preview Mode Links will not work in preview mode

Byen forfra


Oct 6, 2023

Synes du, at det er fedt at bo tæt på andre mennesker? Nogle gør - andre bestemt ikke. Men sagen er, at flere og flere mennesker gerne vil bo i byerne, og det er der også en hel stribe fordele ved, men også udfordringer.

Når vi bor tæt, bor vi typisk mindre, bruger mindre energi og har bedre transportvaner. Derudover giver det også kritisk masse til at holde liv i både kulturtilbud, foreninger og forretninger. Men hvad betyder det for bykvaliteten, når byen gøres tættere? Er der plads til de rekreative arealer, og hvordan passer det ind i byens identitet, når bygningerne bliver højere? 

I denne episode af Byen forfra spørger Lars Fjendbo Møller direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Henrik Seiding, og Søren Smidt-Jensen, der er associeret partner i Smith Innovation, hvornår byen bliver for tæt?

Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, som denne gang var en del af programmet til Aarhus Arkitekturuge, og derfor fandt sted på Arkitektskolen Aarhus. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.